Jeg har de sidste onsdage set med, når DR3’s dokumentarserie ”De perfekte piger” har rullet henover skærmen. Hvis du ikke har set med, kan jeg virkelig anbefale dig at smutte forbi DR’s hjemmeside lige her og se med: https://www.dr.dk/tv/se/de-perfekte-piger/-/de-perfekte-piger-1-6

Dokumentarserien skildrer 4 unge tilsyneladende velfungerende pigers kamp med perfektionismen. Hver især på deres måde, men fælles for dem alle er de tårnhøje krav og forventninger, de har til sig selv. Krav og forventninger, som er ganske enkelt umulige at leve op til, men som dette på trods er altoverskyggende i deres liv. Prisen de betaler for konstant at skulle leve op til de høje krav er kæmpe stor og viser sig bl.a. i form af lavt selvværd, kropslede med mange timer i motionscentret til følge, spiseforstyrrelser, tristhed, manglende overskud, glæde, osv.

Og hvorfor anbefaler jeg dig så, at se med? Det gør jeg fordi, at den kaster lys på mange af de tanker, og følelser, som rigtig mange unge går rundt med og som rigtig mange har en enorm frygt for at lukke ud i verden. En frygt som kan udspringe af frygten for ikke at høre til og ikke at være en del af fællesskabet. Eller sagt på en anden måde – frygten for at blive afvist, som den man er.

I serien lukker de 4 unge piger os ind i deres indre kamp og deler tanker og følelser, som de ikke tidligere har delt. l. De unge piger lukker os ind og viser os deres sårbarhed. En sårbarhed, som de i programmet arbejder hårdt på at kunne vise andre, men hvor frygten for afvisning og frygten for at fremstå svag har ret godt fat i dem.

Er man svag, når man viser sin sårbarhed?

Nej, det er man ikke. Tværtimod! At være bevidst om sin sårbarhed og at turde vise den til andre er en styrke. Det er en styrke, som hjælper dig med at give dig plads til at være dig. Det kræver mod at vise sin sårbarhed, men det er netop er i de relationer, hvor det er muligt at give sårbarheden plads, som er betydningsfulde. Dem, hvori du kan være dig og ikke hele tiden skal stå på tæer og lade som om.

Jeg har mødt så mange unge piger, der kæmper med hvad andre tænker om dem. De er nærmest konstant ovre i alle andre for hele tiden at evaluere sig selv ”udefra”. De kæmper med urealiserbare krav og forventninger til dem selv på en måde, hvor det er svært for dem at give dem selv plads til at være dem, de er – at se ud, som de gør, at få middelkarakterer, at ligge derhjemme på sofaen og finde ro fremfor at tage i fitnesscenteret, osv.

Jeg har mødt så mange unge piger, der bruger enorme mængder energi på at skjule deres følelser og tanker for omverdenen. Rigtig mange, som synes, at det er så svært at leve op til de forventninger, som de ofte fejlagtigt antager, at omverdenen har til dem, og som de heraf også har til sig selv. Rigtig mange kommer til at stå alene med deres indre kamp med selvkritik og svære følelser, fordi det er så svært at lukke andre ind. Og det kommer bare til at koste kassen i energi, dårlig trivsel og lavt selvværd.

Det er en proces at lære at turde lukke de svære tanker og følelser ud i verdenen – at turde sætte ord på og sige dem højt. At turde sige fra overfor omverdenens krav og forventninger og holde fast i den, du er. At turde at vise verden alt det uperfekte, der er i dit liv. Men måske er det netop lige der, når du får sagt tingene højt, at du vil opleve at blive mødt af en anden, som godt kan forstå dig og som også finder mod til at dele alt det svære med dig – og hvor du ikke mindst oplever et mere ægte samvær sammen med en anden, hvor du kan være dig med alt det, du indebærer.

Ha’ en dejlig og solskinsrig fredag.

Kærligst
Dorthe