Hvad er en spiseforstyrrelse?

Forskellige grundformer for spiseforstyrrelser

Der er forskellige grundformer for spiseforstyrrelser:

• Anoreksi
• Bulimi
• Tvangsoverspisning (BED)

Mange bevæger sig imellem forskellige diagnosegrupper. De kan starte med anoreksisymptomer for så senere at blive mere bulimiske og efter nogle år ende op med tvangsoverspisning.

En spiseforstyrrelse kan have forskellige udtryk, og den kan variere i styrke. Det er vigtigt at understrege, at selvom man ikke kan nikke genkendende til samtlige karakteristika for ovennævnte spiseforstyrrelser er det ikke ensbetydende med, at dit forhold til mad og krop er uproblematisk på en måde, hvor det ikke bør tages alvorligt. Det, der er afgørende er, hvordan dit forhold til mad og krop fylder i din hverdag på en måde, hvor det bliver begrænsende for din livsudfoldelse og livskvalitet.

Anoreksi

Når man har anoreksi, tænker man på mad og kalorier næsten hele tiden. Mange oplever trang til konstant at veje sig, og ofte bliver det vægten, der afgør, om der kan spises samt hvad og hvor meget, der kan spises. Det er ikke længere den, der er ramt af en spiseforstyrrelse, der bestemmer hvad der skal spises – det er noget andet, med stærke kræfter, der har taget kontrollen.

Anoreksi er karakteriseret ved alvorlig lavvægt samt en modstand mod at opretholde en normal vægt. For børn og unge gælder det normalvægt ifht. højde og alder. Kostindtaget er begrænset væsentligt med undgåelse af fødevarer, der kategoriseres og opleves som fedende. Kroppens udseende har stor betydning for selvbedømmelsen og ofte er kropsopfattelsen forvrænget med en oplevelse af at være for tyk, en intens frygt for fedme, tilfredshed med kroppens udseende på trods af alvorlig lavvægt samt en stor angst for at tage på og blive tyk.

Måske oplever du:

• At tanker om mad og kalorier fylder alt?
• At tallet på vægten har stor betydning for dit humør?
• Ofte at veje dig?
• At have haft et stort vægttab, eller for børn og unge, at de er vokset uden at vægten er fulgt med?
• At have en frygt for at tage på og blive tyk?
• At have strenge krav til dit kostindtag og begrænse det på en måde, hvor det er svært at deltage i sociale aktiviteter?
• At være undervægtig og på trods heraf fortsat taber dig?
• Isolerer dig socialt, da det der svært at finde energi til at være sammen med andre?
• At dyrke overdreven motion på en måde, hvor det er svært at lade være?
• Tegn på underernæring ifa. udebleven menstruation eller nedsat seksuallyst?

Det kan være så svært at række ud efter den hjælp, som man har brug for

Når man har en spiseforstyrrelse, kan det svært at opsøge og tage imod den hjælp, som man i så høj grad har brug for. Ønsket om en positiv forandring kan være tilstede, men mange oplever også, at det kan være svært at få øje på, at tingene kan være anderledes. Ambivalens er meget central og ofte tilstede, når man har en spiseforstyrrelse – på den ene side er ønsket om forandring tilstede, men på den anden side, kan det være svært at give slip på sådan, som det er lige nu – at give slip på de positive følelsesmæssige aspekter, som der kan være tilstede, når man har en spiseforstyrrelse.

Bulimi

Når man har bulimi, fylder tanker omkring mad, krop og udseende på en måde, hvor det kan være svært at give plads til andet. Ønsket om at gå ned i vægt og ændre kroppens udseende fylder rigtig meget, og vægt og udseende har stor betydning for selvbedømmelsen.

Måske du oplever:

• At tanker omkring mad – hvad du må spise, hvad du ikke må spise – fylder rigtig meget?
• At fokusere meget på hvordan din krop ser ud og hvad andre tænker om den?
• At spise en stor mængde mad på kort tid?
• At kompensere for det, du har spist enten i form af selvfremkaldte opkastninger, faste eller overdreven brug af afførings- eller vanddrivende midler?
• At kroppens udseende og/eller tallet på vægten har stor betydning for din selvfølelse?

Den der bliver ramt af bulimi har egentlig en intention om meget restriktiv og begrænset spisning, men det bliver svært at opretholde den strenge kontrol over madindtagelsen, hvilket medfører overspisninger. En overspisning karakteriseres ved, at der indenfor et afgrænset tidsrum spises en større mængde mad end det, der opfattes som normalt. Overspisningerne opleves som værende ude af kontrol på en måde, hvorved man føler, at man ikke kan stoppe med at spise eller regulere mængden af mad.

For at hindre vægtstigning eller for at reducere vægten kompenseres der efterfølgende. Kompensationen kan have forskellige former: Opkastninger, overdreven brug af afføringsmidler og/eller vanddrivende midler, streng faste/slankekur eller overdreven fysisk aktivitet.

Tvangsoverspisning (BED)

Ved tvangsoverspisning har man overspisninger uden kompenserende adfærd. Overspisningerne er karakteriseret ved kontroltab både med hensyn til følelse og adfærd. Måske oplever du:

• At være på slankekur evig og altid?
• At indtage en større mængde mad i en afgrænset tidsperiode, hvor du har indtaget mere mad end hvad der er normalt?
• At spise hurtigere end normalt?
• At spise indtil der indtræder en ubehagelig mæthed?
• At spise store mængder mad uden at være sulten i fysisk forstand?
• At spise for dig selv på grund af skamfølelsen over mængden?
• At føle skyld, skam, væmmelse eller nedtrykthed efter overspisningen?

Min tilgang til behandling af spiseforstyrrelser

I den terapeutiske behandling af spiseforstyrrelser, er det afgørende både at arbejde med reduktion af spiseforstyrrelsessymptomerne, men også at arbejde terapeutisk med det bagvedliggende – at forstå det følelsesmæssige udtryk bag spiseforstyrrelsen samt hvilken funktion, den har. Når vi i terapien arbejder med symptomerne, er det vigtigt, at du kan være med i det. Det er vigtigt, at du føler dig tryg til at kunne arbejde med det, der er svært. Med afsæt i min faglighed, vil du opleve, at jeg udfordrer dig, på en måde hvor jeg har omsorg for dig og respekt for der, hvor du er. En forandring kan ikke forceres – du skal være klar til at tage skridtet, og jeg vil hjælpe dig på vejen til at finde mod til at arbejde imod spiseforstyrrelsen.

Det kan være nødvendigt at inddrage pårørende i samtalerne, da det kan være vigtigt at have andre, udenfor det terapeutiske rum, som kan støtte dig, når det kan være svært. Det kan endvidere være svært for pårørende at forstå hvad en spiseforstyrrelse er og hvordan man støtter og hjælper på bedste vis, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at inddrage dem i samtalerne undervejs, så både du og de oplever øger forståelse og heraf større muligheder for at støtte.

Børn og unge

Når et barn eller en ung får en spiseforstyrrelse påvirker det hele familien. Jeg har derfor god erfaring med at inddrage familien i behandlingen – helt eller delvist. Når det drejer sig om et barn eller en ung med en spiseforstyrrelse, er det afgørende at forældrene involveres i behandlingen. I behandlingen af børn og unge med spiseforstyrrelse tager jeg således afsæt i det familieterapeutiske arbejde ud fra en tænkning om forældrene som en afgørende ressource for at hjælpe deres barn til at blive rask af en spiseforstyrrelse. Jeg har god erfaring med at kombinere familiesamtaler, forældresamtaler og individuelle samtaler med den unge i samtaleforløbet.